Det kriblede i mine fingre....

Kære læser

 

Mit navn er Susanne og jeg er helt tosset med skønne ting. Det kribler ligefremt i mine fingre :) Jeg har overnatningsstedet Rønhave, hvor jeg sammen med min søster og mor har taget imod gæster siden juni 2011. I dag har vi været heldige at få nogle skønner kvinder til at hjælpe, så min mor kan koncentre sig lidt om at være pensionist og min søster arbejder også sammen med sin bedre halvdel i RønhaveSlagteren. Min mand er også en del af stedet, men er mere på landbrugsdelen sammen med min far, så vi har gang i en lille familie virksomhed, hvor landbrugsdelen er på 13-14. generations samarbejde. 

 

Mine kære gæster på Rønhave var ret glade, for at købe de små nipsting, som jeg havde stående på værelserne. Derfor besluttede jeg mig i 2013 for at starte en lille livsstilsbutik op i staldbygningen på den anden side af gårdspladsen. I 2015 fik jeg så lavet en lille webshop, fordi mine gæster gerne ville have mulighed for at købe online.   

 

Navnet Olde A kommer sig af, at min søn da han kom til verden i 2012, var så priviligeret at have hele 3 oldemødre alle med A´et til fælles. Hver af dem har bidraget på deres helt egen måde til hvordan Olde A er. Deres ærlighed, oprigtighed og mest af alt omhyglighed, er 3 kerneord, når vi håndplukker vores varer og indretter butikken med små skæve vinkler.

 

Olde A "livsstil med karakter", en hyldest og tak til 3 seje kvinder.

 

De bedste hilsner

Susanne