• Fri fragt over 400,-
  • Hurtig levering 2-4 hverdage
  • 30 dages fortrydelsesret

Juleindpakning

Juleindpakning er blevet til en sport! Jo vildere, jo bedre!

… Eller hvad? Her hos olde A synes vi, at gaver er bedst, når de kommer fra hjertet. Gaveindpakning er en hyggelig aktivitet, man kan lave en søndag eftermiddag, med en julefilm i baggrunden og en kop te ved siden af. Julen handler om følelser og taknemmelighed. Det vigtigste er ikke det dyre og det vilde - det vigtigste er at have hjertet med og kreere den indpakning, som du føler er den rigtige. Os fra Olde A ved at dine gaver vil pynte under juletræet med vores forskellige gavepapirer, gavebånd og til&fra kort.

 

Del dine billeder med #OldeA på Facebook og Instagram!

preload spinner

Gaverne kan nærmest være en del af julepynten. Når de ligger smukt under træet er det dejligt, at de er pakket smukt ind. Og gerne i nogle farver, der spiller sammen med pynten på træet eller den øvrige julepynt i rummet. Vi har et udvalg af julegavepapir sortimentet fra Maileg. Gavebånd har vi også fra Maileg i mange forskellige varianter. Der er flere forskellige farver i deres stof gavebånd både med og uden glimmer. Ellers er der Monograph gavebåndet ligeledes i forskellige glimmer varianter eller den stribede version.

Gavemærker har vi også et udvalg af. Manillamærker fra Kunstindustrien er altid rare at have da de stort set passer til alle slags gavepapir. De hvide manillamærker med guld skrift fra Monograph er bare smukke i sig selv med deres meget enkle udtryk.

Gaveposer i mange størrelser er ligeledes en del af vores faste sortiment. I Sønderjylland er det tradition, at børnene går fra hus til hus og ønsker godt nytår. Som tak for, at de skyder krudt af, får de en slikpose. Det er de små gaveposer særdeles velegnede til. Ligeledes, hvis man går rundt til Helligtrekonger, Fastelavn eller lignende.